Skjult, tøjlet og poetisk street art i Ørestad City
Ørestad er laboratorie for gadekunst, hvor gadekunstnere hyres ind til at brande bydelen og give den identitet.
Definitionerne af, hvad der er henholdsvis street art, installationskunst, murals, gavlmalerier eller art deco motiver er slørret. Men det som alle kunstarterne har til fælles i Ørestad er, at de har det offentlige rum som lærred.
![In/Between og Bella Sky](http://static.squarespace.com/static/53fce132e4b0da7df46892e9/53fce311e4b072acbeaa9453/53fce316e4b072acbeaa9589/1368358663000/DSC00516.jpg?format=original)
Første street art tur med Experience Ørestad løb af stablen i går lørdag d. 11 maj.
Vi travede af sted ud i Ørestad landskabet. Særligt spændende var det, da vi mødte argentinske gadekunstner Hyuro, som fortalte os om hendes proces med været “In/Between. Hun fortalte, at hun har været inspireret af den tætte relation som Ørestadsbeboere har til naturen.
Hyuro fortalte også, at hun ikke er meget for at fortælle om sin egen street art, da hun hellere vil, at folk danner deres egne indtryk og meninger om hendes værker. Hyuro vil ikke ‘pålægge’ beskuerne en mening om hendes kunst. Vi spurgte også Hyruo, om hun selv ville vælge Bellacentervæggen som lærred, hvis ikke hun var blevet udvalgt som vinder af street art konkurrencen. Hyuro sagde, at det var en meget stor væg at gå i kast med, og hun håber at folk nu ville stoppe op og ikke bare køre forbi væggen.
Bellacentervæggen har efter min mening den udfordring, at den flugter et gennemgangsrum i bybilledet, hvor mennesker blot skal fra A-B. Når den nye sportshal/lethal skal opføres ca. imellem det grønne Bellahus og Bjerget, så tror jeg, at flere vil lægge mærke til In/Between. Lethallen vil forhåbentlig skabe opholdsrum i det offentlige rum også foran lethallen. Herfra vil der være et rigtig godt udsyn til væggen. Hyuros smukke og poetiske værk kommer iøvrigt allerede til sin ret, når man betragter det fra Sivegaden.
På Bibiana Danmark mødte vi Mark Deloughery, der er projektmedarbejder og kandidat på By, Plan, Proces og Geografi på RUC. Mark fortalte bl.a. om Bibianas observationer af Ørestads offentlige byrum, og hvordan disse observationer af ørestadsbeboernes rytmer i byen har skabt grobund for ideen om nogle 24/7 udstillingsrum, som Bibiana ønsker at opføre på Øerne i kanalen. Øerne er en del af By og Havns udviklingsstrategi “Byens næste lag”.
Kom med på næste næste street art tur 18 maj kl. 13 - 15 og hør selv historierne om Ørestads nyeste street art værk og bydelens intentioner om at skabe liv i gaderne i gennem kunsten.
![Kærlighedsøen af Bjørn Nørgård](http://static.squarespace.com/static/53fce132e4b0da7df46892e9/53fce311e4b072acbeaa9453/53fce316e4b072acbeaa958c/1368358716000/DSC00484.jpg?format=original)